Fredag d. 29. oktober 2021, Kl. 13:00 til kl. 16:00

Velkommen igen i FredagsCafeen den sidste fredag i måneden til hyggeligt, uformelt samvær. Vi drøfter det daglige liv, deler store og små oplevelser og nyder hinandens selskab.

Vi mødes kl. 13 omkring en let anretning. Kl. 14 får vi besøg af generalsekretær i KFUM’s Soldatermission, Per Møller Henriksen, der har soldater og veteraner som sin hjertesag.

Siden år 2000 har Per været generalsekretær for KFUM's Soldatermission i Danmark med bl.a. to kortere udsendelser som soldaterhjemsleder til hhv. Afghanistan (2010) og Libanon (2011).

Med 17 års erfaring som soldaterhjemsleder på fire forskellige soldaterhjem i Danmark var det alligevel en øjenåbner at opleve på egen krop, hvor stor betydning KFUM’s Soldaterhjem har for soldater i krigszonen. ”Kuffen” er et reservehjem hvor der altid er kaffe på kanden og tid til en snak, og hvor man samles til aftensang og andagt. Både under de forberedende kurser og under udsendelsen var Per Møller Henriksen tilknyttet Vordingborg Kaserne.

På baggrund af den kaotiske tilbagetrækning fra Afghanistan i august 2021 vil Per også komme ind på, om den danske indsats har været forgæves.

Gennem de seneste år har han som generalsekretær for alvor sat veteraner på dagsordenen i KFUM's Soldatermission

Vi overholder de gældende retningslinjer for hygiejne og sikkerhed. Pris for spisning 30 kr.

TILMELDING PÅ KIRKENS HJEMMESIDE

 

FredagsCafé i kirken
Medvirkende
Therese Nielsen
Sted kirketorvet 14 A, Kirketorvet 14A, 4760 Vordingborg
Pris
30